Hugo Helmig

 fredag 29. oktober 2021
 Kl. 20:00 - 23:00
 Døren åbnes kl. 19:00
 
Dør: 275,00 kr.

 Forsalg: 260,00 kr.

Det seneste års tid har budt på et nyt kapitel i Hugo Helmigs liv. Han udgav mini-albummet ’LULU VOL. 1’, der viste en mere ærlig, mørk og skrøbelig sangskrivning end tidligere set. Bedst da Hugo Helmig slikker sårene oven på et stormfuldt 2019, fik han en håndsrækning fra Lukas Graham – sammen lavede de singlen ’Sooner or Later’. Senest er det også blevet til hitsinglen ’Champagne Problems’. Hugo Helmig skulle rigtig have været på Danmarksturné i starten af 2021, men grundet den fortsatte nedlukning i Danmark, har Hugo Helmig valgt at rykke alle koncerterne til efteråret 2021. Samtidig tilføjes der flere koncerter til den eksisterende turné.
Hugo havde set frem til at spille koncerter igen, men vil nu arbejde hårdt på hans nye album og se frem mod sommeren og efteråret:
’Som I nok har regnet ud, så må vi nu flytte touren igen pga. Corona. Det er helt vildt ærgerligt, men der er desværre intet vi kan gøre. Nu flytter vi i stedet det hele til efteråret, så vi er sikre på at vi kommer ud og spiller for jer alle. Og så er jeg i gang med at lave et album, der kommer til juni! Det håber jeg at I kan glæde jer til indtil vi ses ud på alle landets spillesteder!’
Igennem de seneste par år har Hugo Helmig slået igennem i både Danmark og Tyskland med singlerne ’Please Don’t Lie’, ’Wild’ og ’Young Like This’. Nu kan publikum glæde sig til at opleve Hugo Helmig og band live igen, når de drager på en længerevarende Danmarksturné fra slut september til slut november.

Arr.

 
Rampelys · Bindslevs Plads 6 · 8600 Silkeborg · info@rampelys.dk · Cvr: 30 03 87 89