Big Creek Slim Band (Release/koncert live album )

 fredag 17. maj 2019
 Kl. 21:00 - 0
 Døren åbnes kl. 20:00
 
Dør: 220,00 kr.

 Forsalg: 190,00 kr.

Plade release og koncert med Big Creek Slim Band

Big Creek Slim er det største danske - og skandinaviske blues navn i øjeblikket - når det gælder traditionelt blues. Mere autentisk kan det ikke blive. Big Creek Slim aka Marc Rune startede faktisk sin karriere på Rampelys hvor han for godt 10 år siden vandt Møblomania Blues Award og få år efter Danish Blues Challenge.
I 2015 blev han kåret til årets danske bluesmusiker og både i 2016 og 2017 fik han prisen "Årets danske pladeudgivelse."

Big Creek Slim gør blueshistorien levende med rå, autentisk og nærværende blues. Big Creek Slim har en stemme og feelin’ uden lige og spiller lowdown blues inspireret af bl.a. Muddy Waters, Howlin` Wolf og John Lee Hooker. Når man hører ham synge får man et chok…..det går rent ind – er råt og nærværende – han tryllebinder sit publikum!

I løbet af de seneste ti år har han udviklet sin egen stil, der har dybe rødder i den sorte blues. Utallige rejser med guitaren har bragt ham vidt omkring, og han har boet og rakket rund i Louisiana, Mississippi, Arkansas, Alabama og Tennessee. Han er pt. bosat i Brasilien, hvor han lever af at spille blues. Det halve af tiden turnerer han i Skandinavien og Europa.

Med sig i bandet har han bl.a. den danske blueslegende Troels Jensen og Peter Nande. Desuden kommer fra Finland Tomi Leino på guitar, Jaska Prepula på bas og Mikko Peltola på trommer. De spiller ofte for udsolgte huse og der rådes til at købe sin billet i god tid!

Big Creek Slim - guitar & vokal
Peter Nande - harmonica, vokal o.a.
Troels Jensen - klaver, guitar & vokal
Tomi Leino - guitar
Jaska Prepula - bas
Mikko Peltola - trommer

Arr.

 
Rampelys · Bindslevs Plads 6 · 8600 Silkeborg · info@rampelys.dk · Cvr: 30 03 87 89