Jens Lysdal Trio

 lørdag 28. september 2019
 Kl. 20:00 - 23:00
 Døren åbnes kl. 19:00
 
Dør: 175,00 kr.

 Forsalg: 160,00 kr.

Jens Lysdal er en engageret, nysgerrig og kvalitetsbevidst herre, der altid har sagt og gjort hvad der passede ham - i livet, som på scenen. Det kan både høres og mærkes i musikken og i de stærke, vedkommende tekster.

Med sit første danske solo-udspil EP'en “Landet” (2016), giver teksterne på modersmålet ham nye og yderligere muligheder for humor, holdninger og sproglige nuancer. Til juni går han i studiet for at indspille endnu et dansksproget album, denne gang med Mads Brinch (Bisse, Folkeklubben, Niels Schousen, Hjalmer) som producer.

Genre-mæssigt minder hans musik måske mest om det svenske band Bo Kaspers Orkester – på den måde at “musikalske kasser” heller ikke er noget han bekymrer sig om. Han skifter frit og ubesværet fra roots til vals og videre til pop, alt efter hvad sangen og historien nu har bedst af.

Koncerterne er som altid fyldt med skæve indfald, spilleglæde og god og humoristisk kontakt mellem musikerne og med publikum, men måske først og fremmest et nærvær og en intensitet, der ikke lader nogen gå uberørte hjem.

Jens Lysdal har fået sine sange nomineret til en amerikansk Grammy og sit album “Easy Heart” nomineret til “Bedste folk album” i Tyskland.

Med på scenen har han to garvede spillemænd som han jævnligt har optrådt med de sidste 15 år: 

  • Jon Bruland (bas, kor) tilhører den absolutte top i det danske bas-landskab. Han har bl.a. stået bag navne som Anne Linnet, Poul Krebs, Dr. Hook, Det Brune Punktum, Kaspar Winding, Alberte, Burning Red Ivanhoe m.fl. 

  • Andreas Käehne (guitarer og pedalsteel) er en af landets bedste pedal-steel guitarister der bl.a. spiller med Hush, Søs Fenger, Tue West og Henning Stærk

Arr.

 
Rampelys · Bindslevs Plads 6 · 8600 Silkeborg · info@rampelys.dk · Cvr: 30 03 87 89