Peter Og De Andre Kopier

 fredag 8. februar 2019
 Kl. 21:00 - 0
 Døren åbnes kl. 20:00
 
Dør: 180,00 kr.

 Forsalg: 180,00 kr.

PETER OG DE ANDRE KOPIER
- samt spisning før koncerten
LARSENS BEDSTE 
Der var en sang……
30. september mistede hele Danmark sin stemme! Vi mistede den stemme som vi alle har sunget sammen 
med - lige fra børnehave til plejehjem. Kim Larsen sagde farvel til denne jord, og efterlod sig et 
imponerende bagkatalog af sange. Sange som har skrevet sig ind i folks hjerter og liv og som har 
bundfældet sit helt eget DNA i vores fælles danske sangskat. En stor del af de Gasolin’ og Kim Larsen sange, 
samt anekdoterne omkring dem, fremfører Peter & De Andre Kopier med største glæde, energi og respekt, 
og inviterer publikum til fællessang. 
Larsens Bedste……
En aften med ”Larsens Bedste” giver både plads til de stille melodier, til at sidde ned i eftertænksom lytten, 
synge med på de største klassikere, og danse og feste i Rabalderstræde.
Kopiernes “Larsens Bedste” Tour bliver i endnu højere grad end ellers, en stund på Mindernes Boulevard. 
”Larsens Bedste” vil især byde på akustiske overraskelser i første sæt og et mere ”rocket” 2. sæt. Alle de 
bedste helt tilbage fra der hvor det hele startede med Gasolin’, over Larsens første soloudspil "Værsgo ´", 
via "Midt om natten" og meget, meget mere.

Der var en gang……
Peter hørte, ligesom de fleste andre børn i 70’erne Christian Flagstads hitprogram i radioen hver dag efter 
skole. En drønvarm sommer eftermiddag i 1976 hørte Peter første gang Kim Larsen synge ”Det er en kold 
tid vi lever i” og Peter var solgt på stedet! Dén oplevelse blev den, dengang 10 årige, drengs ”benzin” til at 
lære både akkorder og sang.
I 25 år har Peter & De Andre Kopier kurateret Gasolins og Kim Larsens sange, en del af vores fælles 
kulturarv, i kærlighed til musikken og minderne som betyder så meget for så mange mennesker. I dag er 
det mere aktuelt end nogensinde at samles og synge med på Larsens Bedste.

MENU (Tapas)
Tostada med røget laks og cremet ost
Taco med pulled pork
Taco med fried fish
La Casa burger
Chokolade fondant med vanilje is

Spisning La Casita mellem -17.00 – 20.00 
Spisning og koncert – 395 kr. + gebyr 10 kr.
Koncert Rampelys - 180 kr.+ gebyr 10 kr. 
Koncert start 21.00

Billetter kan købes på; sanne@lacasita.dk eller 86813812


Arr.

 
Rampelys · Bindslevs Plads 6 · 8600 Silkeborg · info@rampelys.dk · Cvr: 30 03 87 89