Buffalo Woman Blues Band
Et af Silkeborgs og Danmarks ældste blues bands inviterer dig sammen med B`Sharp til påskeblues!
Der er nok ikke ret mange der havde troet det her. At stoppe legene i1993/94 – og kom stærkt tilbage i 2018! Og samtidig skrive et stykke musik historie Silkeborg.
I 1984 blev Buffalo Woman Blues Band (BWBB) dannet af brødrene Per og Kim Stephensen, LeonThøgersen, Per Andersen og Jørgen Sørensen. I 1991 afløste Iens Simonsen -Jørgen Sørensen. På det tidspunkt havde de været i gang med at spille over det meste af Danmark i 7 år. Det blev de faktisk ved med indtil 1993/94. Næsten 25 år skulle der gå før de kom på banen igen. Og det skyldes ikke mindst sangeren i bandet – Iens Simonsen og formand og booker for B`Sharp – Charlie Tambaur.
Efter Danish Blues Challenge i efteråret 2016 i Kedelhuset, hvor PARAGRAPH8IGHT fra København deltog, – med Iens Simonsen som sanger og frontmand, – fik de to herrer sig en snak om hvorfor der ikke fandtes et blues band i Silkeborg. Så faldt snakken på BWBB, og straks gik Iens Simonsen i gang med at kontakte de gamle venner i bandet. De var med på ideen og fandt hinanden igen, og der blev efterfølgende spillet flittigt i øvelokalerne. Dermed blev der skabt de bedste rammer for et koncert med BWBB.
Bandet er klar igen og inviterer til Påskekoncert på Rampelys.
Sanger og frontfiguri bandet – Iens Simonsen udtaler:
“Nu, hvor desværre mange af vores idoler er gået bort – for at spille ‘hinsidan’– vil vi gerne ære dem i mange af vores sange. Vi er klar til at trykke den af på Rampelys.
BWBB – hovedsagelig med base i Silkeborg – er Blues, Boogie & Rock`n Roll.
Buffalo Woman Blues Band stiller op med følgende besætning:
Iens Simonsen – Leadvocal
Per Stephensen – Guitar
Leon Thøgersen – Guitar
Kim Stephensen – Bas
Henning Sartor –Trommer
Mogens Balle – Keyboard
Thomas Melau –Mundharpe
Video: https://youtu.be/rJp4DopF8ag