Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Joyce

30. oktober 2021 Kl. 21:00 31. oktober 2021 Kl. 01:00

’Det er svært at forestille sig en verden, hvor Joyce ikke bliver en institution i dansk rock’ skrev Soundvenue i en 5-stjernet anmeldelse af Joyce debutalbum ’Formskifter’.

Joyce er klar til at give publikum de absolut bedste oplevelser, når de tager Danmark rundt og spiller deres anmelderroste debutalbum, der indeholder store sange så som ’Formskifter’, ’Djævlen’ og ’Åh Nej Chefen Ringer’. Derudover har bandet brugt det seneste halve år på at lave ny musik, som de vil løfte sløret for, når de besøger 16 byer, hvor de bl.a. spiller på Train i Aarhus og Store VEGA i København. Bandet fortæller, at deres første koncerter for et stående publikum bliver en kulmination på det seneste halvandet år sammen med deres fans.

’Vores debutalbum er kulminationen af vores første år sammen som band: en indkapsling af vores fælles drømme, tanker, nedture og opture, branderter, passion, venskab, vores liv. Vi glæder os til at spille alle numrene fra pladen – og måske endda et par helt nye – for et forhåbentligt stående publikum. Det er gået stærkt for os, og vi har redet med på bølgen takket være vores fans – det har været for sygt og vi er kun lige startet!’ udtaler bandet.

Det hele startede med P3’s Uundgåelige singlen ’Djævlen’ i starten af 2020. Siden da har det taget fart for det unge rockband. I juni sidste år udgav de debutalbummet ’Formskifter’, der bl.a. indeholder titelsangen ’Formskifter’ og singlen ’Åh Nej Chefen Ringer’, som begge har været i heftig rotation på P3 og P6 Beat. Albummet blev også kåret som ’Årets Bedste Album’ hos GAFFA og høstede flotte anmeldelser hos både Politiken, Information, Soundvenue, Jyllands-Posten, GAFFA og Bands of Tomorrow. Det sikrede det unge band nominering til P3 Guld og 6 ud af 7 mulige nomineringer til Steppeulven.

Detaljer

Dato:
30. oktober 2021
Tidspunkt:
21:00 – 01:00
Pris:
Kr.160,00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.joycemusik.dk/

Arrangør

MusikRampen
E-mail:
hej@musikrampen.dk
Hjemmeside:
Se Arrangør hjemmeside
Bindslevs Plads 6
Silkeborg, 8600 Danmark
Se Sted hjemmeside
Scroll-Up
%d bloggers like this: