Bogfinkevej gennemførte i foråret 2025 deres første landsdækkende turné i mere end 5 år. Det gik over al forventning, og bandet fik endelig mod på mere og udgav både singler, et livealbum og demonstrerede et triumferende tilbagetog på de danske festivaler i sommeren 2026! Nu annoncerer bandet deres største turné til dato – 15 shows rundt i landet, mens de tager tilløb til deres første fuldlængde album i knapt otte år.
Tilbage i 2016, i et hiphop-kollektiv på Bogfinkevej, dannede vennerne Lau, Mads og Søren Karim rammerne for, hvad der snart skulle blive deres musikalske gennembrud. En sanger med en guitar og to af Aarhus’ bedste rappere blev til en trio, opkaldt efter vejen, hvor de boede og allerede fra første udspil, ”Smilets By”, samlede de århusianerne i lokalpatriotisk fællessang.
I 2017 udgav Bogfinkevej deres første EP, Helt Stil, som i skrivende stund har mere end 10 millioner afspilninger på Spotify. EPen indeholder tracks som ”Smilets By”, ”Iben Hjejle” og ”Solen Skinner Altid På Den Anden Side Af Skyerne” (feat. Wafande). Årene efter optrådte Bogfinkevej på bl.a. Roskilde Festival, SPOT, Smukfest og turnerede med Wafande og senere hen TV-2.
Trioens debutalbum, BFV, blev udgivet i 2019 med gæstevers fra L.O.C., Steffen Brandt, Jokeren, Kejser A og Loke Deph. Albummet står på mange måder som en moderne klassiker inden for ny dansk hiphop, var nomineret til årets bedste hiphop-album til GAFFA-prisen og indeholder også en bærende del af bandets mange live-favoritter.
De senere år har Bogfinkevej fokuseret på at udgive en strøm af singler - heriblandt ”Den Permanente”, ”Energi”, ”1 Enkelt”, ”Gør Det For Mig Selv”, ”Et Sekund”, ”Kendt”, ”Glad”, ”Hvem Var Du Da Du Var”, ”Glow Up” og ”Superhelt”.
Efter udsolgte koncerter flere steder i landet samt 200+ koncerter i bogen er Bogfinkevej naturligvis ivrige efter at komme bredt ud igen. Det sker blandt andet med en koncert på Rampelys.
| Dato | 17-09-2027 20:00 - 22:00 |
| Døren åbner kl. | 19.00 |
| Stå/siddepladser | Ståpladser |
| Pris | Kr. 220,- / Kr. 120,- |
| Link til billetkøb | https://www.billetsalg.dk/Event/Bogfinkevej/11992 |
| Link til Arrangør | https://www.musikrampen.dk/component/content/article/bogfinkevej?catid=15&Itemid=101 |